Beskyttet: SoMe video om madaffald
På trods af skræmmekampanger, spiser vi stadig ikke nok grønt
År efter år viser det sig, at danskere ikke spiser nok grønt. Selvom der dagligt bliver udgivet artikler og nye undersøgelser om, hvor vigtigt det er for kroppen, og hvilke konsekvenser det kan have, halter vi stadig bagefter. Men hvorfor er det så svært, at få danskerne til at øge deres grøntsagsforbrug?
Skrevet af Ann-Louise Ricard Schouboe
En ny rapport fra august 2024 af Landbrug og Fødevarer om danskernes grøntsagsvaner viser at kun 55% af befolkningen spiser grøntsager dagligt. Dette strider mod Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som anbefaler 600 gram grøntsager hver dag. Faktisk skriver Fødevarestyrelsen, at danskere i gennemsnit kun spiser 65% af den anbefalede mængde grøntsager. Ifølge Trine Grønlund, som er specialkonsulent hos Fødevarestyrelsen, har danskernes grøntsagsvaner på, trods sundheds- og livsstilsbølger ikke ændret sig synderligt:
”Vi har lavet de her undersøgelser tilbage fra 1985 og det er altså ikke fordi vi har set de helt store udsving”.
Den konservative kost
Danskerne er svære at vænne til nye ting. Vores kost har fra langt tilbage båret præg af et landbrugssamfund, hvor den primære ingrediens er kød, toppet med kartofler og sovs. De nye kostråd anbefaler at erstatte en andel af kød-indtaget med bl.a. bælgfrugter, men danskerne har svært ved at implementere det i kosten – måske fordi det ikke er en del af vores traditionelle kost.
Spørger man den generelle befolkning, skyldes det manglende indtag af grøntsager ikke mangel på oplysning af fordelene ved at spise grønt, men ganske enkelt smagen. Især den mandlige andel af befolkningen vægter smag højere end sundhed, viser rapporten fra Landbrug og Fødevarer. Den viser også, at 32% af de adspurgte danskere vælger grøntsager fra ved middagsbordet, fordi det ikke passer til de retter de normalt spiser. Meget tyder altså på, at der skal en fundamental ændring til, for at få danskerne til at spise den anbefalede mængde af grøntsager, på daglig basis.
De største udfordringer for danskerne hjemme i køkkenerne, ved at servere grøntsager ved middagsbordet viser sig at være forskellige blandt mænd og kvinder. Kvinderne mener generelt at udfordringen ligger mest i at få idéer til at bruge grøntsager til madlavning, hvorimod mange mænd ikke mener at grønsagsretter er mættende nok. I øvrigt nævner kvinder generelt, at de har svært ved at lave grønsagsretter som hele familien vil spise.
Grøntsager for fremtiden
Selvom tallene ikke just ser imponerende ud, tror Trine Grønlund alligevel på forbedringer i fremtiden: ”Det er jo ikke noget man ændrer bare sådan hen over natten. Jeg tror godt, at man måske om 30 år kan se, at vi rent faktisk har et højere indtag, af det som vi vil kunne kategorisere som planter, altså grøntsager og frugt og så videre.”
Ifølge Sisse Fragt, som er seniorrådgiver fra DTU Fødevareinstituttet, kræver det politisk vilje at implementere grøntsager i de danske hjem. For eksempel at kræve plantebaseret kost i offentlige køkkener, såsom skoler og arbejdspladser, så danskerne får gode erfaringer med smag og mæthed, som de kan tage med sig hjem.
Udover politiske tiltag, bakker flere købmænd op om danske initiativ som Den Nationale Grøntuge og fødevareministeriets officielle kostråd, som nu ikke kun drejer sig om befolkningens sundhed, men også klimabevidsthed. Her advokeres også for at skifte meget kød ud med grønt, på middagsbordet.
Sundheds-ministeriets syv officielle klimakostråd:
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Spis flere grøntsager og frugter
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Spis mad med fuldkorn
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Spis mindre af det søde, salte og fede
Sluk tørsten i vand
Nyhedsindslag om danskernes grønsagsvaner
Lavet af: Matilde Andrea Nielsen, Ida Dyg Koch og Ann-Louise Ricard Schouboe
Skyder op som paddehatte:klatrehaller overtager storbyerne
Før Marcus Bladt Hansen flyttede fra hjembyen Varde, til Århus, kendte han ikke til den indendørs klatresport, som de seneste år har taget landets største byer med storm. Her bruger, især unge, gerne timelange eftermiddage på at løse bouldering-problemer og vende verdenssituationen, i stedet for at tage i fitness eller på kaffebar.
Skrevet af Ann-Louise Ricard Schouboe

Første gang Marcus trådte ind i an klatrehal, var det i følgeskab af hans århusianske kolleger, som havde klatret længe.
Foto af Ann-Louise Ricard Schouboe
“Det er meget en storbyting, i min oplevelse” fortæller han. For vennerne derhjemme har aldrig så meget som nævnt bouldering – men da Marcus for et lille års tid siden blev præsenteret for den indendørs klatresport, gik der ikke længe før han var meldt ind i den lokale Boulders-klub og har ikke set sig tilbage siden.
”Det jeg blev bidt af, var den meget sociale aktivitet. Netop kontrasten mellem det og et fitnesscenter, hvor folk går rundt i deres egen boble og gør deres egen ting”.
Social problemløsning
Men hvad får de unge til at følge denne tendens? ”Folk har savnet en mere social sport. At have et tredje sted, udenfor skolen eller arbejde og hjemme, hvor man også kan hænge ud”, uddyber Marcus. På en eftermiddag i klatrehallen summer der af stemmer og sofaerne der flettet ind mellem de farverige klatrevægge er oversvømmet af unge mennesker og tomme cappuccino-kopper. Nogle arbejder på computer og drikker kaffe, mens andre hjælpes ad med hjernegymnastik på de nyopsatte klatrebaner.
Flere klatrehaller på vej
Der har ikke altid været så fyldt i Boulders i Aarhus C, men efter mange tilflyttere slutter sig til, har den kommercielle boulder-kæde, Boulders, kunne åbne 15 nye klatrehaller i en række af landets større byer siden 2022, fortæller direktør for kæden Martin Petersen til Epicent Public Relations A/S. Ifølge CVR-registret, er firmaets bruttofortjeneste i øvrigt steget med 178,32% siden 2021.
”Det er blevet meget mere noget folk kender til. Mange jeg taler med nu, har enten prøvet det eller synes det ser sjovt ud. Det er tit noget de har set på sociale medier, som jeg også tror har hjulpet meget.”
Bølgen af indendørs klatring kommer ikke langvejs fra. Vi skal ikke meget længere ud over landegrænserne end vores nabolande (Norge, Sverige, Tyskland, Holland, England), hvor der gennemsnitligt er 1% af befolkningen, som klatrer. I Norge er antallet af medlemmer i klatreforbundet mere end fordoblet, siden 2010.